Forside | Parterapi | Individuel terapi | Supervision | Om mig | Kontakt

Supervision

Jeg giver faglig sparring og supervision til mange faggrupper og har meget erfaring med såvel individuel- som  med supervision i gruppe.

I supervision er det tvivlen, usikkerheden eller fastlåstheden ved arbejdet (som psykolog, familierådgiver, pædagog, plejeforælder o.lign.) der er omdrejningspunktet for min faglige og personlige støtte.

Supervision foregår i et fortroligheds-rum. Er der flere deltagere i supervision aftales endvidere, at indhold fra supervision ikke pludselig tages op af den anden i en anden kontekst.

Jeg sørger for, at forventningerne er afstemt og det er aftalt, hvad supervisionen skal dreje sig om.

Er det bredt i forhold til de forskellige opgaver og belastninger, der presser sig mest på i perioden?
Er det smallere i forhold til særlige aspekter ved opgaveløsnigen?
Er der organisatoriske forhindringer – stress og utryghed ved samarbejdet og ansættelsen?
Er der særlige sårbarheder, traumer eller ’blindheder’ hos supervisanden, der skal tages hensyn til?
Er der mest af alt behov for MESTERLÆRE – for en erfaren behandler som rollemodel og faglig guide?

Ofte er der brug for en blanding af flere aspekter.

Supervision er en kompetence, der selvfølgelig dokumenteres skriftligt.

Er man i gang med videreuddannelse og for psykologers vedkommende autorisation og specialistuddannelse, er der særlige regler, der tages hensyn til.

Her er det en fordel, at jeg har alle de nødvendige godkendelser som supervisor.